Kulturforskelle

Et fængslende foredrag om et aktuelt emne: Et foredrag om kulturforskelle både i og udenfor Danmarks grænser. Foredraget tager udgangspunkt i den danske kultur stiller skarpt på de kulturelle forskelle vi møder både i hverdagen i Danmark men også når vi rejser udenlands. Dette foredrag giver stof til eftertanke og er mere vedkommende end nogensinde.

Et spadestik dybere end de gængse stereotyper: For at bedre kunne forstå forskellene mellem mennesker med en forskellig kulturel baggrund ser vi også på de modeller der forklarer de forskellige vinkler og er med til at give os en forståelse for hvorfor og hvordan vi er forskellige.

I kulturens verden er der ikke noget der er rigtigt eller forkert. Vi tager ikke stilling til hvem der skal mene hvad og hvorfor. Vi kigger på kulturforskelle fra en neutral vinkel ud fra den betragtning at der ikke findes en kultur som bedre end andre.

Deltagerprofil

Foredraget er for alle jer der har interesse for kulturer og kulturforskelle. Det er for jer der gerne vil høre om hvordan man sammenligner kulturer uden brug af stereotype floskler. Det er for:

  • Foredragsklubber
  • Foreninger
  • Skoler og uddannelsesinstitutioner
  • Højskoler
  • Og alle andre med interesse for kultur

Indhold

Foredraget omhandler kulturforskelle generelt og specifikke lande i det omfang det er aftalt og tiden tillader det. Du vil høre om:

  • Definition af kultur som begreb
  • Kulturel Intelligens, hvad det er og hvordan den kan udvides
  • Gængse opdelinger af kulturer i verden
  • Kulturdimensioner til sammenligning af kulturer
  • Begrænsninger og faldgruber
  • Eksempler fra hverdagen både i Danmark og udlandet

Foredragsformater

2 Timer med pause

I løbet af 2 timer bliver tilhørerne ledt igennem en ny måde at se kulturer på. Med udgangspunkt i vores danske baggrund kommer vi hele verden rundt på en saglig måde.

Kulturer er ikke enkeltpersoner: Når vi sammenligner kulturer taler vi aldrig om enkeltpersoner men om befolkningsgrupper og jeg bruger udelukkende anerkendte modeller og ikke stereotype betegnelser.

Praksis og eksempler: I løbet af foredraget får du en række eksempler fra dagligdagen, myter og gængse fordomme, så foredraget bliver nærværende og det bliver let at forholde sig til de kulturforskelle vi oplever i hverdagen.

Foredragsrække

4 foredrag på hver 2 timer: I løbet af 4 foredrag får tilhørerne mulighed for at komme hele verden rundt.

  1. Det første foredrag handler om kultur som begreb og vi tager en tur højt op i helikopteren og kigger på verden fra et kulturelt perspektiv.
  2. I det andet foredrag tager vi til Asien og kigger nærmere på deres fundamentale værdier.
  3. Det tredje foredrag handler om den muslimske verden og Afrika set med kulturelle briller.
  4. I det fjerde og sidste foredrag ser vi på vores egen vestlige kultur, ligheder og forskelle.